Forside Om mig Teori Træning Videoer Links NoseWork BaBu

Mantrailing
er betegnelsen for det arbejde som en hund og fører foretager, når de sammen leder efter en person på baggrund af dennes personlige lugt.

På dansk kunne det også kaldes Personeftersøgning

At uddanne en hund til at følge en persons duft i bymæssig bebyggelse, kræver noget helt andet end traditionelt sporarbejde. Jeg lærer stadig nyt. Både af min egen hund og af de hunde og -førere jeg træner. Jeg har erkendt, at det kræver en god hund og meget træning, hvis man vil bruge det til mere end en hyggelig hobby og deltager derfor ofte i uddannelser i udlandet.

I USA har man i generationer avlet blodhunde som var rigtig gode til at finde og fastholde et spor, men andre hunde kan også bruges.
Hunde der søger efter en persons individuelle lugt bliver uddannet og brugt af politiet og redningsberedskab i både Schweiz, Østrig og Tyskland.

Det tager et par år at uddanne en hund til aktiv tjeneste og de forskellige organisationer har forskellige krav til hund og fører før de kan deltage i en virkelig personeftersøgning.
I de fleste prøver skal der gennemføres en eller flere eftersøgninger på spor der er mellem 1 og 2 km lange og op til 24 timer gamle.

De erfarne siger at succesraten er omkring 80%, men hvis sporet er mere end 6 timer gammmelt falder den hurtigt og der skal mere held til